23948sdkhjf

"Det er jo gennem dialog, at vi udvikler samarbejdet"

Hjemmeplejen i Holstebro Kommune opfordrede borgerne og deres pårørende til at fortælle, hvad de synes hjælpen og hvordan samarbejdet med hjemmeplejen fungerer i det daglige.
Hvordan kan vi styrke samarbejdet med dig og dine pårørende?

Sådan spurgte Pleje & Omsorg omkring 1500 borgere, der modtager hjemmepleje fra Holstebro Kommune, i den årlige julehilsen.

Henover vintermånederne fandt de frankerede svarkort vej til hjemmeplejens fire forskellige distriktsteams. "Der kom en engel her til morgen og spurgte til mit velbefindende…”. ”Min mor vil gerne have hjælp til hårvask en gang hver anden uge…”. ”Bare I ikke skærer ned på hjælpen, for så er han prisgivet…”. ”Alle pigerne som kommer her er så søde, venlige og behjælpsomme…”. ”Hvordan med skiftesko???...”. Sådan lyder nogle af tilbagemeldingerne fra borgerne på Vinderup-egnen.

-Vi vidste ikke, hvad vi ville få retur fra vores julehilsen, så vi blev faktisk overrasket over de mange positive tilbagemeldinger. Det er jo ikke en rigtig brugertilfredshedsundersøgelse, men en opfordring til at styrke dialog, udvikle samarbejdet og skabe tættere relationer til borgeren og de pårørende, siger Birgitte Malling Longworth, der er teamleder hos hjemmeplejen i Vinderup.

Borgerne er stadig velkomne til at bruge svarkortene med julemotivet, ligesom kan altid kan ringe eller skrive med stort og småt til hjemmeplejen, der også planlægger åbent hus-arrangementer og andre tiltag, der skal fremme relationerne og sætte ansigter på hinanden.

-Det er ekstremt vigtigt, at vi lytter til borgerne og følger op med dialog. Det er jo gennem dialog, at vi udvikler samarbejdet - alt lige fra at rette op på misforståelser til at nytænke vores velfærdsmodel, siger Ulla Tørnæs, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Holstebro Kommune.

Matche den enkeltes behov


-Vi skulle gerne væk fra, at alle får den samme hyldevare, uanset om de har brug for det eller ej, til en tilpasset hjemmepleje, hvor vi sætter det rigtige hold omkring borgeren, så de får den hjælp, netop de har brug for. Det kræver at vi samarbejder godt om de forskellige livsforløb. Vi vil være ekstrem gode til at understøtte det, borgeren selv kan. Vi kan ikke være andet bekendt, understreger teamleder Bente Zobbe.

Enkelte borgere peger på at der nogle steder er mange forskellige hjælpende hænder og ansigter i samme hjem, og at en vis udskiftning dermed er svær at undgå.

-Et andet godt eksempel på en lavpraktisk opgave fra svarkortene er, at en borger ønsker, vi tager blå overtræksfutter på i stuen, men dem må vi ikke bruge ifølge arbejdsmiljøreglerne. Så nu er vi på jagt efter et skridsikkert alternativ, siger Birgitte Malling Longworth.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109