Haderslev: Udbud skal udvikle ældreplejen
Plejedistrikter og plejecenter kan komme på private hænder i det sønderjyske.
Voksenudvalget i Haderslev Kommune besluttede i denne uge, hvilket plejecenter og plejedistrikt, de peger på. Den 28. april træffer Byrådet i Haderslev så endelig beslutning. Det vil i så fald være Haderslev Kommunes første udbud på ældreplejeområdet.
- Det har vi valgt ud fra grundige overvejelser, og vi har valgt et plejecenter, som i forvejen er godt drevet, hvilket også er en forudsætning for, at vi kan gennemføre udbud, og hvor der er plads til udvikling. Samtidig er det vigtigt at slå fast, at det først er efter byrådsmødet i slutningen af april, at vi kan sætte endeligt navn på plejecenter og plejedistrikterne, siger Holger Mikkelsen, formand for Voksenudvalget.
Efter byrådsmødet i april venter et større arbejde med at finde og vælge den bedste leverandør, og driften vil derfor forventeligt kunne overtages fra første kvartal i 2016.
Alle medarbejdere i Voksen og Sundhedsservice blev i går orienteret om Voksenudvalgets beslutning.
Om udbuddet
En arbejdsgruppe har forud for udvalgsmødet opstillet en række kriterier, som de har fundet vigtige i udvælgelsen.
Plejecentret skal ligge på én matrikel.
Plejecentret må ikke have en høj grad af faglig specialisering.
Der skal ikke være mange akutstuer eller en stor demensafdeling.
Det udvalgte område må ikke geografisk adskille den øvrige hjemmepleje.
Derudover skal det også være et plejecenter, hvor borgerne har mulighed for at vælge et andet kommunalt plejecenter i samme centerbyområde, såfremt de ønsker det.
En arbejdsgruppe har forud for udvalgsmødet opstillet en række kriterier, som de har fundet vigtige i udvælgelsen.
Plejecentret skal ligge på én matrikel.
Plejecentret må ikke have en høj grad af faglig specialisering.
Der skal ikke være mange akutstuer eller en stor demensafdeling.
Det udvalgte område må ikke geografisk adskille den øvrige hjemmepleje.
Derudover skal det også være et plejecenter, hvor borgerne har mulighed for at vælge et andet kommunalt plejecenter i samme centerbyområde, såfremt de ønsker det.
”Det er helt naturligt, at der dukker en masse spørgsmål op hos medarbejderne, og vi vil forsøge at svare løbende på alle spørgsmål. Vi skal naturligvis også huske de pårørende og de berørte borgere, så vi får skabt tryghed og holdt fokus på, at et udbud ikke vender op og ned på hverdagen, og at det fortsat kan forventes at være de kendte medarbejdere, man møder”, siger direktør for Voksen og Sundhedsservice, Charlotte Scheppan. Sammen med med konstitueret leder af Pleje og Træning Mette Møller Rauch tager hun senere i dag ud på plejecentret og i hjemmeplejen for at tale med medarbejderne.
”At lave sådan et udbud tager tid, og vi er opsatte på at gøre det rigtige, og heldigvis giver processen mulighed for god inddragelse og dialog, og så skal vi selvfølgelig have lavet det rigtige udbudsmateriale, som vi har et eksternt firma til at stå for”, siger Charlotte Scheppan.
Voksenudvalget har på et tidligere møde besluttet, at Haderslev Kommune også selv har mulighed for at byde på opgaven.
Det samlede budget for plejecentrene og hjemmehjælp i Haderslev Kommune er på 295 millioner kroner i 2016. Budgettet for opgaverne omfattet af det konkrete udbud er på cirka 50 millioner kroner.
Kontaktinformation:
Formand for Voksenudvalget, Holger Mikkelsen, telefon 40 22 52 93
Direktør for Voksen- og Sundhedsservice, Charlotte Scheppan, telefon 51 21 31 64
Konstitueret leder af Pleje og Træning, Mette Møller Rauch, telefon 74 34 28 01