23948sdkhjf

Gode resultater på fertilitetsklinik i Skive

Vi er både glade for og stolte af, at det er lykkedes os at øge antallet af graviditeter samtidig med, at vi har brugt færre befrugtede æg i behandlingen, siger klinikchef.
Den nye statistik fra Dansk Fertilitetsselskab for 2014 viser, at chancen for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive er 32 procent. Landsgenemsnittet for alle landets offentlige fertilitetsklinikker er 23 procent.

Samtidig er det lykkedes fertilitetsklinikken i Skive at holde andelen af tvillingegraviditeter nede på otte procent. Det er en anelse bedre end landsgennemsnittet for offentlige klinikker.

65 procent af de behandlede kvinder fik kun lagt ét æg tilbage i livmoderen. Det fik også betydning for kvindernes velbefindende - gener og komplikationer bliver mindre, jo færre æg der bruges i behandlingen.

- Vi er både glade for og stolte af, at det er lykkedes os at øge antallet af graviditeter samtidig med, at vi har brugt færre befrugtede æg i behandlingen, siger klinikchef Helle Olesen Elbæk fra Fertilitetsklinikken.

Helle Olesen Elbæk peger på to hovedårsager til de gode behandlingsresultater. Den individuelle behandling, som har afløst tidligere tiders standardiserede behandlingsprotokoller, har været en landvinding. Klinikken har selv i sin forskning dokumenteret, at den nødvendige hormonstimulering i forløbet skal tilpasses kvindens egen evne til at danne æg.

- Og så har Fertilitetsklinikken et helt utroligt dedikeret personale, som altid er i gang med at dygtiggøre og udvikle sig. Gennem to årtier har vi i samarbejde med fertilitetsklinikker fra hele verden udviklet en stærk forskningstradition, som vi kan støtte os til i vores udviklingsarbejde, siger hun.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078