23948sdkhjf

Smerteramte københavnere genoptrænes i vægtløs tilstand

Forskellige borgere med forskellige genoptræningsbehov har trænet med Alter G siden starten af december.
Ryg- og Genoptræningscenteret i Sundhedshuset på Nørrebro har for nylig investeret i Alter G - et særligt løbebånd til genoptræning.

På løbebåndet kan borgere, som har brug for særlige træningsforløb, løbe og gå i næsten vægtløs tilstand.

Forskellige borgere med forskellige genoptræningsbehov har trænet på løbebåndet siden starten af december. Ifølge Tina Johansen, der er ledende fysioterapeut på Ryg- og Genoptræningscenter, mærker flere borgere allerede nu, hvordan deres livskvalitet er blevet væsentligt forbedret efter at have brugt maskinen som supplement i deres træning.

- En af vores borgere havde mange smerter, når han gik. Han kunne ikke bevæge sig frit og var nødt til at bruge et gangredskab, når han skulle gå. Derfor har han været igennem et træningsforløb, hvor bl.a. AlterG er blevet brugt. Når han trænende på løbebåndet, kunne han gå uden smerter, fordi hans krop blev vægtaflastet. Han kan nu også gå med reducerede smerter uden for løbebåndet, og det har givet ham større livskvalitet, så forløbet var en fantastisk oplevelse for ham, siger hun.

Vægtaflastende træning er relevant i mange af de genoptræningsforløb, som Ryg- og Genoptræningscenter i Nørrebro Sundhedshus har, forklarer hun. Det kan f.eks. være borgere, som genoptræner efter operation, brud eller korsbåndsskader, eller borgere som har problemer med overvægt eller rygproblemer.

- Borgernes træning er funktionel, fordi de kan overfører træningen til deres dagligdag. Når deres vægt reduceres, kan de gå eller løbe helt normalt og lære præcis, hvordan det skal bevæge sig uden for løbebåndet, forklarer Tina Johansen og tilføjer, at borgerne hurtigt får lært at bruge løbebåndet selv, fordi det er brugervenligt.

Investeringen i Alter G er et led i Københavns Kommunes fokus på brug af flere velfærdsteknologiske hjælpemidler til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081