Hjemmepleje er også socialt skævt fordelt
Ældres indkomst har størst betydning for, hvor stort deres forbrug af sundhedsydelser og hjemmepleje er. Jo lavere indkomst, jo større forbrug. Det viser en ny rapport.
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Det er en rapport fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, der konstaterer skævvridningen. Rapporten er udarbejdet for Ældre Sagen.
Uligheden viser sig også socialt, skriver KORA.
En mand over 65, der er enlig og ovenikøbet har en lav indkomst, hører til den kategori af ældre, hvor omkostningerne til hjemmepleje og sundhedsydelser er størst. Og bor han i København, er omkostningerne sandsynligvis større, end hvis han bor i Herning.
I det hele taget er der store udsving i forbruget af sundhedsydelser og hjemmepleje blandt ældre på 65 år og derover.
Fokus i den nye undersøgelse har derfor været at belyse, hvordan ydelserne fordeler sig blandt de ældre, siger seniorprojektleder i KORA, Susanne Reindahl Rasmussen:
- Målet med analysen har været for det første at undersøge, om der er social ulighed i de ældres forbrug. Og for det andet at identificere de faktorer, der har betydning for, om ældre er i den gruppe, der har det allerhøjeste forbrug.
Undersøgelsen viser også, at ikke alle ældre kan se målet med de rehabiliteringsforløb, de stilles i udsigt.
- Det er afgørende at finde ud af, hvad der giver bedst mening for den enkelte borger. Og det er vigtigt at finde balancen mellem at give den nødvendige hjælp og at motivere til at træne egne færdigheder. Det kræver, at man inddrager og lytter til borgeren, og at forholdet mellem borger og medarbejder er tillidsfuldt, siger docent i KORA Eigil Boll Hansen, der står bag undersøgelsen, til KORA.