Patientklager bliver afsluttet efter dialog
I 2013 blev 369 klager afsluttet efter dialog, og i 2014 var det i alt 511 sager, der blev afsluttet på den måde.
Og der er generelt grund til at være tilfreds med de resultater, som evalueringen viser, mener sundhedsminister Nick Hækkerup:
- Patienterne har fået flere klagemuligheder, de har fået mulighed for at gå i dialog om deres behandling, og medarbejderne i sundhedsvæsenet har fået bedre muligheder for at lære af fejl i behandlingsforløbet. Så det er klart en forbedring hele vejen rundt – både for patienterne og sundhedsvæsenet generelt, siger han.
Evalueringen, der er uarbejdet af COWI, viser også, at sagsbehandlingstiderne er for lange.
- Patienter bør ikke vente unødigt lang tid på at få en klagesag behandlet. Derfor er Patientombuddet også i gang med at lave en handlingsplan, der blandt andet har til formål at få gjort sagsbehandlingstiderne kortere, siger Nick Hækkerup.
Som opfølgning på evalueringen vil sundhedsministeren invitere sundhedsordførerne fra Folketingets partier til et møde, hvor man skal drøfte, om der er behov for at justere patientklagesystemet.