Sådan forebygger du demens
Randers Kommune inviterer i morgen til foredragsaften om demens, hvor den nyeste forskning på området bliver præsenteret.
Professor Steen Hasselbalch fra Nationalt Videnscenter for Demens fortæller om, hvordan man kan forebygge demens, og hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt.
- Vi glæder os over at kunne invitere borgerne til et foredrag om en lidelse, der påvirker så mange mennesker, som demens gør i dag. Det er især vigtigt at få spredt budskabet om, hvordan vi kan forebygge sygdommen hos os selv og vores nærmeste, siger Leif Gade, formand for Sundhed og Ældre i Randers Kommune.
Foredragsaftenen foregår i Ridehuset ved Værket fra kl. 18.00 til kl. 21.00. Der er ca. 500 billetter til foredraget, og de uddeles efter først til mølle princippet på billetkontoret på Værket.
Muligheder for forebyggelse
Ifølge Alzheimerforeningen er der flere ting, der har indvirkning på udviklingen af en demenssygdom, og flere af disse har man selv indflydelse på. Her er for eksempel tale om kost og ernæring, motion, livstil og sociale faktorer.
Det vil professor Steen Hasselbalch fra Nationalt Videnscenter for Demens fortælle meget mere om, og han vil også komme ind på hvordan den rette behandling kan bremse symptomerne på demens, og hvilke muligheder man har for hjælp og støtte til demente.
Udover foredraget med Steen Hasselbalch, vil der være boder fra ældresagen, alzheimerforeningen, netværksgrupper og Randers Sundhedscenter, som man kan besøge efter kl. 18.00 – 19.00 før foredraget og igen efter foredraget kl. 20.30.
Fakta
• I Danmark lever 70 - 90.000 mennesker med en demenssygdom - heraf har ca. 45.000 Alzheimers sygdom.
• Der er 14 - 15.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år - I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 155.000.
• 400.000 personer i Danmark lever i dag med en dement i familien.
• Kun cirka 50 procent af alle demente får stillet en demensdiagnose.
• Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark - hver tredje person over 65 år vil dø med en demenssygdom.
Kilde: Alzheimerforeningen