23948sdkhjf

Proteinis risikerer at miste tilskud

Sundhedsstyrelsens forslag om at fjerne tilskud til de ikke-fuldgyldige ernæringsprodukter afgøres om få måneder - dårlig idé, siger Kost & Ernæringsforbundet.
I juni 2014 kom Proteinberiget Vaniljeis fra Skee på Sundhedsstyrelsens tilskudsliste. Det betyder, at borgere kan få isen på recept og billigere end i almindelig handel.

Om få måneder risikerer isen at blive fjernet fra tilskudslisten igen. Det skriver Magasinet Pleje, der udkommer i dag.

Verdens bedste medicin”. Sådan siger ismejeristen og landmanden, Jørgen Nielsen, om sin økologiske "Proteinberiget Vaniljeis fra Skee".

Han ved godt, at danske patienter ikke kan leve af proteinis alene. Der er nemlig tale om et ikke-fuldgyldigt ernæringspræparat.
Men han oplever, at proteinis kan være et fint supplement for at få mere energi, hvis man på grund af sygdom har mistet appetitten, er underernæret eller lider af dysfagi.

I et forslag til en ny bekendtgørelse skriver Sundhedsstyrelsen, at ikke-fuldgyldige produkter – som Skee is’ protein-is – der kun supplerer patienters ernæring, skal miste retten til tilskud.
Dette gælder også andre ernæringsprodukter, som visse juicer og drikke.

Årsagen bag bekendtgørelsesændringen er i følge Sundhedsstyrelsen baseret på et ”behov for klare kriterier” og på, ”at der er sket og fortsat sker en udvikling af nye fødevarer, der markedsføres og anvendes som ernæring til syge eller alvorligt svækkede personer”.
Beslutningskompetencen ligger hos Sundhedsstyrelsen, men der er endnu ikke truffet en beslutning. Det fortæller Kim Helleberg Madsen, enhedschef for medicintilskud og apoteker hos Sundhedsstyrelsen til Magasinet Pleje.

- De endelige afgørelser om den nye bekendtgørelse er ikke landet endnu. Mit gæt er, at vi vil se en ny bekendtgørelse om et par måneder, siger Kim Helleberg Madsen.

Kost & Ernæringsforbundet mener, at visse af de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen er problematiske og ikke fremmende for en bedre ernæringsbehandling i Danmark.

”For at hjælpe behandlings- og rehabiliteringsforløb på vej, er der brug for produkter, der kan imødekomme alle typer af borgere behov,” skriver de i et høringssvar.

Læs hele historien i printversionen af Magasinet Pleje idag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079