Kommunerne kræver flere penge til sundhedshusene
KL har de nye sundhedshuse højt på prioriteringslisten, når budgetforhandlingerne indledes mandag.
Af Lotte Brochmann
Regeringen har tidligere på året sat 800 millioner af til etablering og drift af sundhedshuse, hvor praktiserende læger, sygeplejersker og andre faggrupper skal samarbejde.
Men der er behov for flere penge, hvis de skal blive en succes. Det slår KL's formand Martin Damm fast.
- Der skal tilføres flere penge og en fast plan, hvis det skal blive rigtigt godt. Det er nogle vigtige opgaver, som sundhedshusene står med som følge af etableringen af de kommende supersygehuse, siger han.
Kommunerne ønsker ikke kun flere penge til de nye sundhedshuse. De har også et stort ønske om, at det bliver dem, som skal stå for driften af dem.
Sundhedshusene skal aflaste de 21 nye supersygehuse, som etableres i 2020. Flere danskere skal kunne spare en længere køretur til sygehuset, hvis opgaverne kan klares på sundhedshusene.
- Nu er man blevet enige om, hvordan supersygehusene skal etableres. I fremtiden skal vi finde ud af, hvordan vi undgår at folk overhovedet skal indlægges.
- Det er dyrt, når en patient skal indlægges på et supersygehus. Derfor skal vi være bedre i det forebyggende arbejde, fordi jo mere vi kan forebygge, jo mere kan vi spare. Vi skal simpelthen være dygtigere til at holde folk friske, siger Martin Damm.
Men det er ikke kun i det forebyggende arbejde, at sundhedshusene får en funktion. Også når patienterne er blevet udskrevet skal sundhedshusene stå klar med tilbud.
- Patienterne kommer hurtigt igennem sygehusene nu om dage, og mange af dem, der bliver udskrevet, er altså ikke selvhjulpne. Der skal vi stå klar til at samle dem op og iværksætte en effektiv efterbehandling og genoptræning, siger KL's formand.
Forhandlingerne om budgetaftalen begynder mandag, når KL mødes med finansminister Bjarne Corydon (S).
/ritzau/
Kilde: /ritzau/