Bedre information og rådgivning om sundhedstilbud
Pulje på 30 millioner til en en sammenhængende forebyggelsesindsats i sundhedsvæsnet.
Partierne bag aftalen vil bl.a. oprette en ny pulje på 30 millioner kroner,, som skal støtte initiativer i sundhedsvæsnet, der har til formål at finde frem til patienter, der kan have gavn af få information om kost- og motionsaktiviteter, rygestopkurser, alkoholbehandlingssteder og andre relevante forebyggelsestilbud i kommunerne.
- Mange af de patienter, som har været igennem et udrednings- eller behandlingsforløb på sygehusene eller ved egen læge, er motiverede for at lægge de dårlige vaner på hylden og leve mere sundt, men de har brug for støtte, og de kender ofte ikke de tilbud, kommunerne stiller til rådighed. Derfor skal læger og sygeplejersker være bedre til at fortælle om de tilbud, der findes, og henvise til dem, siger sundhedsminister Nick Hækkerup, der ser et stort potentiale for tidlig opsporing og henvisning fra sygehuse og i almen praksis til kommunale forebyggelsestilbud.