23948sdkhjf

Seminar om skiftearbejde, trivsel og helbred

Danske og udenlandske forskere præsenterer den nyeste viden på området.
Forskning viser, at arbejde uden for normal arbejdstid eller i skiftehold har negative konsekvenser både for trivsel og sundhed.

Hvad ved vi om at mindske de negative konsekvenser af skiftearbejde? Og hvordan kan vi bruge denne viden til at skabe trivsel på arbejdspladsen? Det kan man høre mere om på et endagsseminar i København i juni, skriver Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljøs nyhedsbrev. Her præsenterer danske og udenlandske forskere den nyeste viden på området, og en række virksomheder fortæller om deres arbejde med at mindske de negative konsekvenser af skiftearbejde. De forskellige indlæg vil fokusere på træthed og risikohåndtering, indflydelse på egen arbejdstid, lys, og planlægning af skiftende arbejdstider.

Endagsseminaret er målrettet arbejdsmiljøprofessionelle, virksomheder og andre, der interesserer sig for skiftearbejde. Og oplæg og diskussioner vil foregå på engelsk.

•Seminaret bliver gennemført i samarbejde mellem CO Industri, DI og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og det foregår i Industriens Hus 8. juni.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063