23948sdkhjf

Universal Robots solgt i milliardhandel

Amerikanske Teradyne har overtaget den danske robotproducent, der også producerer velfærdsteknologi til plejesektoren.
Teradyne har smidt 285 mio. dollars svarende til 1,9 mia. kr. i kontanter for at overtage Universal Robots. Derudover udløses yderligere 65 mio. dollars (432 mio. kr.) hvis visse resultatmål nås inden udgangen af 2018.

- Universal Robots er førende producent teknologisk og salgsmæssigt på det hastigt voksende marked for samarbejdende robotter, og vi er glade for, at få UR med i Teradyne-gruppen, siger Mark Jagiela, president og CEO for Teradyne.

- Dette opkøb skaber et godt supplement til vores produkter og systemer inden for trådløst måleudstyr, samtidig med at Teradyne med Universal Robots får tilført en stærk platform for yderligere vækst, fortsætter han.

Universal Robots, der også aver robotteknologi til plejesektoren, præsterede i 2014 en rekordstor omsætningsvækst. Selskabets omsætning voksede med 70 procent fra 2013 til 2014 og landede på mere end 38 millioner dollars (252 mio. kr.), samtidig med at overskuddet blev mere end fordoblet sammenlignet med året før.

- Kombinationen af Teradyne og Universal Robots vil styrke både vores rekrutteringsmuligheder og vores muligheder for at udvikle innovative produkter, og således vil vi kunne forøge vores forspring inden for kollaborativ robotteknologi til gavn for alle vores slutbrugere såvel som for vores forhandlere. Samtidig er vi stolte af at kunne tilføre et helt nyt forretningsområde til Teradyne, siger Enrico Krog Iversen, CEO i Universal Robots.

- Vores drift har været overskudsgivende siden slutningen af 2010. Teradyne står for ingeniørkunst i verdensklasse, og det vil - sammenholdt med deres veludbyggede organisation og stærke finansielle position - bidrage til at accelerere salget af vores kollaborative robotter på både nye og eksisterende markeder, især i Asien, hvor Teradyne har en meget stærk position, uddyber han.

Købet er blevet godkendt af bestyrelsen i begge selskaber, og det forventes at være fuldført i løbet af andet kvartal af 2015, forudsat at myndighedsgodkendelser finder sted.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094