23948sdkhjf

Leverandører kommer tættere på kommune

I Greve har man oprettet nyt leverandørregister, som virksomhederne selv kan melde sig til. Det skal lettet opgaven for indkøberne.
I Greve ønsker man at lette opgaven for de kommunale indkøbere til blandt andet plejeområdet - og dermed gøre kontakten mellem leverandører og forvaltning tættere.

Derfor har man oprettet et nyt leverandørregister, der skal gøre virksomhederne mere synlige for kommunens indkøbere.

66 virksomheder har allerede benyttet muligheden for selv at oprette sig i Greve Kommunes nye leverandørregister. Og nu opfordrer Greve Kommune flere lokale virksomheder til at gøre det samme.

- Det vil gøre virksomhederne mere synlige for de mange kommunale indkøbere. Og for kommunens indkøbere vil det blive nemmere at finde relevante leverandører af varer og tjenesteydelser, siger formand for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Morten Dahlin.

Leverandørregisteret ligger på adressen leverandor.greve.dk. Her skal virksomhederne selv indtaste deres data.

Oprettelsen af leverandørregisteret er et led i Greve Kommunes Vækstpolitik, hvor der er fokus på et godt samarbejde mellem kommunen og kommunens leverandører.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079