23948sdkhjf

Nu kommer første anvisning til indretning af demensboliger

SBi udarbejder to anvisninger om plejeboliger for personer med demenssygdomme. Planen om at udkomme med det første digitale værktøj 30. juni overholdes.
​​Som led i regeringens ”Demenspakke” under Satspuljeaftalen for 2015 har SBi fået til opgave at udarbejde to nye anvisninger om indretning af plejeboliger for personer med demenssygdomme.
Og alt går efter planen. Det fortæller Lone Sigbrand fra SBi til magasinetpleje.dk.

- Den første anvisning er planlagt til at udkomme 30. juni 2015. Den skal bl.a. kunne anvendes som referencedokument for kommunerne i forbindelse med ombygning og nyindretning af eksisterende plejeboliger, siger hun.

Den anden anvisning og en tilhørende eksempelsamling planlægges at udkomme foråret 2016. Anvisningen vil indeholde baggrundsviden, uddybning og detaljer. Eksempelsamlingen vil indeholde eksempler på løsninger fra realiserede plejeboligbebyggelser til inspiration for bygherrer, rådgivere og medarbejdere på plejeområdet.

Det er national og international forskning samt erfaringsbaseret viden, der er byggesten til de nye anvisninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079