23948sdkhjf

DI: Flere vælger privat pleje

Flere og flere borgere vælger at få deres hjemmehjælp leveret af en privat leverandør, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Branchen vil helst måles på kvalitet frem for pris, påpeger DI.
38 pct. af plejekrævende danske borgere får deres pleje fra private leverandører. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik foretaget for DI i juni i år.

Plejen omfatter både personlig pleje og rengøring, og det er en stort set støt stigning siden 2008, hvor 26 pct. af plejen blev leveret af private.

- Det er borgerne selv, der i vid udstrækning har valgt privat pleje frem for den offentlige, for det kræver et aktivt tilvalg for hjemmehjælpsmodtagerne at få en privat leverandør, da udgangspunktet er, at hjemmehjælpsmodtagerne ellers får kommunen som leverandør. Og Socialministeriets seneste tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne viser klart, at de private leverandører er fuldt på højde med de offentlige, siger branchedirektør Mette Rose Skaksen, DI Service.

Opgørelsen fra Socialministeriet viser, at borgere med privat leveret hjemmehjælp er nogenlunde lige så tilfredse som borgere med kommunalt leveret hjemmehjælp. Lidt flere er ”meget tilfredse” med privat pleje, mens lidt færre kun er ”tilfredse”. https://hvr.dk/nyt-presse/nyheder/alle-n...

- Private leverandører vil gerne måles og vurderes på den kvalitet, de leverer, så udlicitering ikke bare blive et spørgsmål om at spare – men et spørgsmål om at få den bedste mulige pleje af vores ældre, siger Mette Rose Skaksen.
Hun påpeger samtidig, at øget konkurrence – både i forholdet mellem offentlige og private leverandører og mellem alle de private leverandører – bidrager til at skabe bedre pleje.

- Mere konkurrence giver altså borgerne den højeste kvalitet, og samtidig sikrer kommunerne sig den bedst mulige løsning af velfærdsopgaverne, siger Mette Rose Skaksen.


Læs mere om: DI
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094