Hjælperordning til handicappede er i knæ
Debatindlæg af Lone Møller, landsformand for Spastikerforeningen.
Af Lotte Brochmann
Ordningen betød, at handicappede fik mulighed for at tilrettelægge deres egen tilværelse. Men kommunerne har over en meget bred kam lagt de handicappolitiske idealer og visioner, der var grundlaget for ordningen, på hylden.
I dag erstatter flere og flere kommuner BPA-ordningen med, hvad der mest rammende må betegnes som en udvidet hjemmehjælpsordning. Der gives øremærkede timer til rengøring og personlig hygiejne, øremærkede timer til ledsagelse, maden kommer på klokkeslet fra kommunens storkøkken og hjælpertimerne efter kl. 22 erstattes af en ble og et nødkald.
Al fleksibilitet er forduftet sammen med duften af hjemmelavet mad i eget køkken. Hjælpen styres ikke længere af borgerens behov og ønsker, nu er det det kommunale vagtskema, der styrer.
Flere kommuner indfører i stigende grad det, de kalder ”rådighedstimer”, dvs. timer hvor hjælperen ganske vist er til stede, men kun undtagelsesvist og i ganske særlige situationer må yde hjælp. Pointen er, at rådighedstimer er billigere for kommunen end almindelige arbejdstimer.
Resultatet er, at borgere med en hjælperordning har fået besked på, at de ikke kan komme på toilettet i tidsrummet fra kl. 11.30 til 13.30, for her er hjælperen kun på rådighedsvagt – og i rådighedstimerne må man ikke hjælpe med toiletbesøg.
Er det virkelig den tilværelse, vi vil byde mennesker med handicap i dagens Danmark? Vi spørger politikerne: Er det sådan, I har tænkt, at et at vores stolteste handicappolitiske flagskibe skal forvaltes?
Der er behov for, at I griber ind og sikrer, at lovgivningen på BPA-området bliver så klar, at kommunerne ikke får lov til at underminere en af vores bedste handicapkompenserende ordninger.
Af Lone Møller, landsformand for Spastikerforeningen