23948sdkhjf

Nye tal: Uerfarent personale får flest knubs

Som ny på jobbet er du i langt større fare for knubs sammenlignet med dine erfarne kollegaer. Det skriver Fagbladet FOA om nye tal fra Region Midtjylland.
Nyansatte kommer mere til skade end erfarne kollegaer.

Det viser blandt andet nye tal fra Region Midtjylland, skriver Fagbladet FOA.
1.907 arbejdsulykker blev der sidste år anmeldt i regionen. I 519 af tilfældene var det en medarbejder med mindre end et års ansættelse, som kom til skade.

Mønsteret fra regionen gør sig gældende i hele landet, fortæller forsker i arbejdsulykker og sikkerhed Johnny Dyreborg ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Inden for de første tre måneder af ansættelsen har du en betydeligt større risiko for at komme til skade. Nyansatte har for eksempel typisk mere fysiske arbejdsopgaver, der er forbundet med højere risiko for ulykker, siger han til Fagbladet FOA.

Et af de steder, hvor nyansatte rammes af ulykker, er psykiatrien. Det overrasker ikke formanden for FOA Psykiatri i Aarhus Jesper Priskorn.

- Hvis du bliver 'kastet for hurtigt ud i tingene', forstået på den måde, at du ikke får specifik introduktion og viden om patienter eller beboere, så får du nogen knubs, som de erfarne ikke får. Du får måske ikke af vide, hvad du skal være opmærksom på, når du skal ind til hr. Hansen, som er senil og kan komme til at slå ud efter dig, siger han.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109