23948sdkhjf

Wicotec Kirkebjerg installerer ny teknologi på sygehus i Aabenraa

Den nybyggede psykiatrisk afdeling i Aabenraa har ny lysteknologi.
Region Syddanmark er med byggeriet af det psykiatriske sygehus gået nye veje med belysningen. Valget faldt på ergonomisk døgnrytmelys fra Chromaviso - en videreudvikling af dynamisk belysning, som understøtter kroppens naturlige døgnrytme og sikrer den rette belysning til husets forskellige funktioner. Det er Wicotec Kirkebjerg, som installerede el-entreprisen.

- Det ergonomiske døgnrytmelys bliver en naturlig del af bygningen, og når man går på pladsen, mærker man tydeligt effekten. Samtidig optimerer lyset de muligheder, hvert rum har – fra afslapning, til samtale eller ophold, fordi man kan nulstille stemningen og skabe en anden med lyset. Det er helt nyt, siger Peter Houd, fra White arkitekter, som står bag byggeriet.

Det nye psykiatriske sygehus består af otte afsnit med i alt 115 sengepladser og fællesfunktioner. Det gør installationen af denne type lysteknologi til den hidtil største i psykiatrien.

Lynhurtig reaktionstid
Løsningen er integreret i den samlede el-entreprise, som el-entreprenør Wicotec Kirkebjerg er ansvarlige for. En kompleks opgave, forklarer Søren Busch Madsen, projektleder fra Wicotec Kirkebjerg.

- Projektet er meget stort og udfordrende, og det er første gang, vi har lavet så stor en integration mellem to anlæg - vores knx-system og lysets dmx-system. Det er gået over al forventning, og Chromaviso har netop gennemført en juridisk aflevering til tiden og uden anmærkninger.

Et af kravene fra bygherre var fra start, at hastigheden skulle være høj - fra man trykker på en knap til lyset reagerer. Reaktionstiden er meget kort – 3/10 af et sekund eller ’mens man trykker’. Det er vigtigt i forhold til akutte situationer, hvor der er behov for at gå til fuld lysstyrke omgående, forklarer Søren Busch Madsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063