23948sdkhjf

Sang skal hjælpe børn med psykiske udfordringer

Lions Prisen 2015 går i år til et projekt, der skal undersøge, om det at synge har en positiv virkning på børn med psykiske udfordringer f. eks. ADHD, Autisme og Aspergers syndrom.
Kunstnerisk leder Mads Bille modtog onsdag Lions Pris 2015 på vegne af Den Jyske Sangskole og Sangens Hus. Prisen er på 500.000 kr. og beløbet skal anvendes til at gennemføre projektet ”Alle har en stemme - sang som redskab til inklusion af udsatte børn og unge”.
Projektet er en forskningsmæssig undersøgelse af sangens strukturerende og inkluderende indvirkning på børn og unge med psykiske udfordringer i form af ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelse, herunder Aspergers Syndrom.

- Hvis Lions på nogen måde kan være med til at forbedre livet for fremtidens børn med psykiske udfordringer, så føler vi, at Lions Prisen er vel anbragt. Og med ildsjælene på Den Jyske Sangskole som projektdeltager, har vi fundet nogle dygtige medspillere, siger Kurt Korsbæk, der er formand for Lions Pris udvalget.

Den Jyske Sangskole er drivkraften i Sangens Hus, der omfatter 10 regionale sang-kraftcentre fordelt over hele landet. Det er erfaringer fra disse sangmiljøer, der indikerer, at sangen har en angstdræbende, strukturerende og meningsgivende funktion i børnenes liv.

De 10 lokale Sangens Hus-kraftcentre er Thy Sangskole, Sangkraft Nord, Den Jyske Sangskole, Sangkraft Aarhus, Esbjerg Sangakademi, Haderslev Sangakademi, Det sønderjyske Sangcenter, Sønderborg, Assens SangKraftcenter, Sangskolen Fåborg Midtfyn, Roskilde Synger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063