23948sdkhjf

Randers: Træning på tagterrassen

På toppen af Randers Sundhedscenter trænes der både ryg, mave, arme, smidighed og kredsløbstræning.
På tagterrassen på 4. sal i Randers Sundhedscenter er der blandt andet to crosstrainere, maskiner til styrketræning og et bordtennisbord, hvortil man selv skal medbringe bat og bolde.

Man kan komme godt omkring træningen på maskinerne på tagterrassen og man kan træne både ryg, mave, arme, smidighed og kredsløbstræning, fortæller Claus Engstrup, der er leder af rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter.

- Det er ikke alle, der har råd til at gå i et træningscenter, og heller ikke alle der bruger det hyppigt nok til at ønske at betale for et månedligt kontingent. Men kan man alligevel godt tænke sig at træne på maskiner, så kan man gøre det inden for Sundhedscenterets åbningstid på toppen af bygningen, fortæller Claus Engstrup.

Der er også gratis træningsfaciliteter i gården på bagsiden af sundhedscenteret, hvor man blandt andet kan træne balance. På flere af træningsmaskinerne er der billeder, der giver anvisning til, hvordan redskaberne kan bruges. Det er adgang til gården med træningsmaskiner hele døgnet.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093