Aarhus i front med velfærdsteknologi
Ny rapport fra KL erklærer Aarhus Kommune som frontløber inden for velfærdsteknologi.
Fotoet her er fra CareWare 2015, hvor Aarhus Kommune præsenterede de nyeste velfærdsteknologier. En del af dem har kommunen selv i brug. Foto: Anne Kraufeldt
Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
For loftlifte tegner Aarhus sig for henholdsvis 9,5 procent på landsplan og 25 procent blandt de store kommuner.
Rådmand i Sundhed og Omsorg, Jette Skive, er begejstret over førertrøjen, og lover samtidig, at Aarhus Kommune ikke har i sinde at hvile på laurbærrene:
- Vores borgere har allerede stor glæde af velfærdsteknologi, der hjælper med alt fra praktiske i hverdagen til bedre kontakt til familie og venner. Det giver et ordentligt løft i livskvaliteten, og det løft skal endnu flere opleve, siger hun.
Aarhus Kommune investerer 50 mio. kr. i at udbrede mere velfærdsteknologi i sine plejeboliger. Her indgår flere vasketoiletter side om side med, at kommunen afprøver nye teknologier til for eksempel til at sikre god natte-søvn.
Aarhus Kommune arrangerer desuden hvert år fagkonferencen CareWare (i samarbejde med en række øvrige aktører), hvor andre kommuner inviteres til at se den nyeste velfærdsteknologi på det danske marked. En del af teknologierne har Aarhus selv indført i sin pleje- og omsorgssektor.