Lysrenset vand til især syge og ældre
Jysk Vandteknik vil sikre drikkevandet mod sygdomsfarlige bakterier og sigter mod storkunder på hjemmemarkedet.
- Kort sagt: alle steder, hvor der bruges vand og hvor der er mange mennesker, så priserne kan blive spiselige, for det er ikke nogen helt billig løsning, siger Lars Gundestrup, som er salgschef hos Jysk Vandteknik.
Ifølge virksomheden er man de første til at rense drikkevandet uden filtrering men i stedet for ved hjælp af uv-lys og oxidation og i en opsætning så der ikke dannes biprodukter, som også kan være sundhedsskadelige at indtage.
Lars Gundestrup tror, der er et marked for drikkevandssikring med bakteriedræbende anlæg, som installeres lokalt.
- Man kan sammenligne det med en firewall i en computer. Vi tror, det her er mindst lige så vigtigt for drikkevandet på et sygehus, som en firewall er for en computer, siger han.