23948sdkhjf

Overaktiv blære kan trænes væk

- og der findes medicinsk behandling og sågar operation for at komme genen til livs.
Vi har ikke helt opgivet den danske sommer endnu, og derfor er der også en chance for at flere strandture venter forude.

Men for mere end 400.000 danske mænd og kvinder er netop dét en kæmpe udfordring og anledning til mange bekymringer. Badetøj og en overaktiv blære er ikke altid en god cocktail.

Hver sjette voksne dansker over 40 år er bange for at tisse i bukserne. De lider nemlig af det, man kalder overaktiv blære, dvs. en stresset blære. Det betyder hyppige og akutte toiletbesøg, tis i bukserne eller i værste fald brug af ble. Men sådan behøver det ikke at være.

Mange mennesker tror nemlig fejlagtig, at blæreproblemer er en naturlig del af det at blive ældre. Derfor går de ikke til lægen og ignorerer typisk deres vandladningsproblemer, imens trusseindlæggene bliver til bind, der for nogle vokser til bleer.
Det er en skam, for der er rigtig mange ting, man kan gøre ved overaktiv blære. Spørg din læge til råds. Og ind til det sker, kan du teste dig selv og læse mere om overaktiv blære på blæren.dk. Her kan man også dowloade den gratis app UroLog for alle dem, der tænker for meget på at gå på toilettet.

Fem tegn på, at du har blæreproblemer
1. Du går ofte på toilettet
2. Du oplever akut tissetrang
3. Du har svært ved at holde dig
4. Du drypper eller tisser nogle gange i bukserne
5. Du står op flere gange om natten for at gå på toilettet


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051