23948sdkhjf

Automatisk brusekabine er klar til test

Holbæk-firmaer er gået sammen om at udvikle et badehjælpemiddel til ældre og handicappede.
Holbæk-firmaet Bad+ er ved at samle en prototype på en automatisk brusekabine til ældre og handicappede. Prototypen ventes at være klar om en måneds tid, skriver regionalavisen Nordvestnyt.

Den automatiske brusekabine skal hjælpe de ældre og handicappede med at bade ved egen hjælp i højere grad, end de ellers kan, og brusekabinen bliver den første af sin slags på det danske marked.

Arbejdet med udviklingen gik i gang for et års tid siden. Dengang var det ventet, at prototypen ville være klar i januar i år.

- Det har taget længere tid end ventet. Der sker dét, at man bliver eftertænksom. Hvilke behov er det, der skal opfyldes for ældre og handicappede, siger Jørgen Fokdal til Nordvestnyt. Han er indehaver af Fokdal Springvand i Holbæk, som sammen med et andet Holbæk-firma, Elmoprint, har stiftet et fælles anpartsselskab, Bad+, som udvikler brusekabinen.

Bad+ har i foråret besøgt seks kommuner, som har givet input til udviklingen, og disse kommuner har fået tilbudt et testforløb. Aarhus Kommune bliver den første kommune, som skal teste kabinen. Det ventes at ske i november, og inden jul forventer Bad+, at en rapport er færdigudarbejdet, som beskriver, hvordan den virker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.421