Sælen giver ro i sjælen
Ringkøbing-Skjern Kommune har brugt ældremilliard på demensvejleder. Trygfonden donerede penge til to robotsæle.
Plejehjemsbeboeren Simon med den hvide bløde sæl Johana og demenssvejleder Tina Enevoldsen. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune.
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Simon og den hvide bløde sæl Johana er blevet gode venner. Johana blinker med de brune øjne, logrer med halen og knurrer blidt. Simon kan godt lide af ae hende.
Johana er en af de efterhånden mange robotsæle - også kaldet parosæle - på danske plejecentre. En robot, der kalder på omsorg og kærlighed. Og hun er kommet til Vorgod Ældrecenter, fordi demensvejleder Tina Enevoldsen har skaffet den.
- Sælen giver ro til de demente. De tager den til sig, som var den et lille barn. Vi har en beboer, som har været ramt af depression. I lang tid har hun slet ikke smilet – men da hun så sælen, smilte hun, fortæller Tina Enevoldsen.
Hun er uddannet sosu-assistent og har efterfølgende taget demens-vejlederkurser. Da kommunerne af den daværende regering i 2014 fik en ekstra milliard til ældreområdet, valgte Ringkøbing-Skjern Kommune, at de skulle bruges til fem ugentlige timer målrettet demente på hvert plejehjem.
- Vi syntes ikke, vi ville få nok ud af fem timer. Derfor gik vi sammen med Centerparken i Videbæk, lagde vores timer sammen og brugte hver lidt ekstra, så vi kunne ansætte en demensvejleder, fortæller leder Harda Bilberg.
I Vorgod er 19 ud af 26 beboere demente og det stiller krav til personalet:
- Ved at få en demensvejleder får vi en ressourceperson, der har fokus på de demente og ikke på pleje. Hun har været en stor hjælp for personalet, der får redskaber til, hvordan de kan hjælpe beboerne. Og så har hun været en stor hjælp for pårørende, som ofte har brug for at tale med en, der ved noget om demens. Og vi kan se, at jo mere kommunikation der er, jo bedre, siger Harda Bilberg.
Og de råd, som Tina Enevoldsen giver medarbejderne er meget konkrete:
- En beboer havde en anden døgnrytme, end de andre her. Hun var vågen meget sent, og det gjorde det svært for personalet at få hende i seng. Vi prøvede at tage hende med til at hjælpe med vasketøjet, som nattevagten plejer at tage sig af. Så varede det ikke længe, før hun bad om at komme i seng og så sov hun tungt, fortæller demensvejlederen.
Andre tiltag er at dele de demente op i små grupper ved eksempelvis spisetid. Det giver dem ro og skåner dem fra at blive ”udstillet” over for de ikke-demente beboere. Det er også demensvejlederen, der hjælper med at søge om tilladelse til magtanvendelse. Det kan være nødvendigt at holde en beboer fast, hvis vedkommende eksempelvis ikke ønsker at få skiftet en ble. Samtidig kan man ikke lade folk beholde en brugt ble på, og i de tilfælde søger man så om tilladelse til at bruge magt til at løse opgaven.
- Og arbejdet med de pårørende fylder ca. en tredjedel af min arbejdstid. Jeg besøger dem og taler med dem om, hvad der sker med deres ægtefælle eller forælder, for det er noget, der fylder virkelig meget i familierne, siger Tina Enevoldsen.
Paro:
• Det er en stor investering at købe den særlige Paro-sæl. Pengene har de to plejehjem fået af TrygFonden.
• Paro er blevet udviklet siden 1993 i Japan.
• Paro er ikke legetøj, men en terapeutisk robot.
• Paro er en babysæl, fordi de færreste har prøvet at holde sådan én i favnen. En robothund eller -kat er for velkendt og vil derfor skuffe brugeren med sin adfærd.
• Paro har en dagsrytme, hvor den er mest aktiv i dagtimerne og bliver søvnig til natten.
• Paro har fem forskellige slags sensorer, så den kan reagere på berøring, lys, lyd, temperatur og hvordan den er placeret. Den siger lyde, som en babysæl.
• Paros opførsel kan blive opfattet som om, at den kan udtrykke følelser såsom overraskelse og glæde ved at blinke med øjnene og bevæge hoved og luffer.
• Paro kan lære sit navn og en bestemt adfærd. Hvis man stryger den meget, vil den huske den adfærd, der får brugeren til at stryge den. Hvis man slår den, vil Paro undgå den handling, der udløste slaget.
• Det er en stor investering at købe den særlige Paro-sæl. Pengene har de to plejehjem fået af TrygFonden.
• Paro er blevet udviklet siden 1993 i Japan.
• Paro er ikke legetøj, men en terapeutisk robot.
• Paro er en babysæl, fordi de færreste har prøvet at holde sådan én i favnen. En robothund eller -kat er for velkendt og vil derfor skuffe brugeren med sin adfærd.
• Paro har en dagsrytme, hvor den er mest aktiv i dagtimerne og bliver søvnig til natten.
• Paro har fem forskellige slags sensorer, så den kan reagere på berøring, lys, lyd, temperatur og hvordan den er placeret. Den siger lyde, som en babysæl.
• Paros opførsel kan blive opfattet som om, at den kan udtrykke følelser såsom overraskelse og glæde ved at blinke med øjnene og bevæge hoved og luffer.
• Paro kan lære sit navn og en bestemt adfærd. Hvis man stryger den meget, vil den huske den adfærd, der får brugeren til at stryge den. Hvis man slår den, vil Paro undgå den handling, der udløste slaget.