23948sdkhjf

Politikere: Medicinprioritering kan gå ud over 8.000 sygeplejersker

”Faktum er jo, at medicinudgifterne på blot fem år er steget med 2,6 mia. kr., og det har allerede ført til afskedigelser," siger Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.
"En så lille tilførsel vil koste stillinger, mens et prioriteringsinstitut, som vi foreslår det, faktisk vil spare os for et beløb svarende til 8.000 sygeplejerske-stillinger,” siger Carolina Magdalene Maier, der er sundhedsordfører for Alternativet, efter at flere regioner har varslet afskedigelser på sygehusene efter nyheden om, at regeringen kun vil tilføre sundhedsområdet 1,5 mia. kr.

Erfaringer fra Norge viser, at et prioriteringsinstitut, der går benhårdt til forhandlinger med den multinationale medicinalindustri, kan betyde besparelser på op til 50 pct. Det vil i en dansk kontekst betyde en besparelse på op til 3,5 mia. kr. årligt. Penge som i stedet vil kunne anvendes på sundhedsfagligt personale.

”Faktum er jo, at medicinudgifterne på blot fem år er steget med 2,6 mia. kr., og det har allerede ført til afskedigelser, og det vil det altså også fortsat, hører vi nu fra flere regioner. Derfor er det enormt ærgerligt, at man ikke vil gribe fat om nældens rod; de stigende medicinpriser,” siger Carolina Magdalene Maier og fortsætter:

”Vi foreslår et prioriteringsinstitut, som man kender det fra Norge, hvor det har ført til besparelse på mellem 25 og 50 pct. Det er den eneste rigtige vej at gå, så vi kan beholde vores dygtige sundhedsfaglige personale på sygehusene, hvilket jo er helt nødvendigt for, at vi kan tage os ordentligt af vores syge,” afslutter Carolina Magdalene Maier, der er sundhedsordfører for Alternativet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096