Nyt fjernkursus for fagpersonale
Det gratis kursus giver konkrete tips til, hvad man bør have i tankerne, når man kommunikerer med mennesker med kombineret syns- og hørenedsættelse.
Med få midler er der mulighed for at forbedre livskvaliteten for ældre med syns- og hørenedsættelse, lyder det fra Nordens Välfärdscenter, som står bag et nyt gratis fjernkursus: "Kombineret syns- og hørenedsættelse hos ældre". Kurset retter sig mod sundhedspersonale. Det gennemgår bl.a. følgerne af kombineret syns- og hørenedsættelse, og hvordan kan de komme til udtryk, hvad man bør have i tankerne, når man kommunikerer med personer med kombineret syns- og hørenedsættelse, hvordan kan man tilpasse de fysiske omgivelser for bedre at støtte mennesker med nedsat syn og hørelse, og hvordan helbredet og psyken påvirkes af en kombineret nedsættelse af syn og hørelse.
"Vores gratis kursus kan løfte kompetencen hos sundhedspersonalet, så hverdagen bliver bedre for mange ældre mennesker. Jeg ser frem til at få mange deltagere på kurset," siger Johan Nyman, der er projektleder hos Nordens Välfärdscenter.