Sønderborg melder falske hjemmehjælpere til politiet
Kommunen beder nu ældre, som får besøg af hjemmeplejen i deres eget hjem, om at være ekstra opmærksomme.
Det får Sønderborg Kommune til at bede ældre, som får besøg af hjemmeplejen i deres eget hjem, om at være ekstra opmærksomme, ligesom pårørende og naboer til ældre opfordres til at tale med de ældre om, at de skal være ekstra opmærksomme.
"Vi vil gerne indskærpe over for vore borgere, at de skal være forsigtige. Hold øje med, at personale fra hjemmeplejen kommer i uniform – det har vore medarbejdere altid på. Hvis der kommer en anden/andre hjemmehjælpere end den/dem, der plejer at komme, så er det helt fint at spørge efter ID. Det er ikke nogen fornærmelse, men en god sikkerhedsforanstaltning," råder hjemmeplejechef Charlotte Gjørup, Sønderborg Kommune.
De to tilfælde i weekenden er meldt til politiet, som er i gang med efterforskningen. De falske hjemmehjælpere er i begge tilfælde beskrevet som en gruppe på tre personer.