Patienter oplever telemedicin som trygt
Danske Regioner ser et stort potentiale for både borgerne og de sundhedsprofessionelle.
Her har patienterne blandt andet fået udleveret måleudstyr til brug ved hjemmemonitorering, de indtaster selv data om deres sygdom til hospitalsafdelingen, og de er i kontakt med sundhedspersonalet via email og videokonsultation for at holde deres sygdom i skak i stedet for at skulle møde op til kontrol og behandling på hospitalerne.
Den nye evalueringsrapport viser også, at brugen af telemedicin i patienternes eget hjem i en del af projekterne har betydet færre kontrolbesøg og telefonopringninger til personalet, og har derved også givet en besparelse for de enkelte afdelinger.
"Vi følger erfaringerne fra projekterne med telemedicin tæt. Regionerne har som led i dette års økonomiaftale besluttet at udbrede telemedicin til KOL-patienter. Den beslutning bygger netop på de erfaringer, som er gjort i disse projekter. Vi ser et stort potentiale for både borgerne, sundhedsprofessionelle og for de virksomheder, som skal levere de telemedicinske løsninger til det danske marked," siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.
Projekterne blev gennemført fra april 2012 til og med december 2014 med det formål at teste nye telemedicinske løsninger. Der har været 1.126 borgere involveret i projekterne.