Stor konference om rehabilitering
Hør om visioner og pejlemærker for hjerneskade-rehabiliteringsindsatsen fremover.
Konferencen er arrangeret af Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen, Danske Regioner, KL, Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen, og den henvender sig fagprofessionelle og regionale og kommunale ledere og fagprofessionelle. Samtidig er politikere, borgere og pårørende til personer med hjerneskade og andre med interesse for hjerneskaderehabilitering velkommen, fortæller Socialstyrelsen.
Konferencen giver en status over den hidtidige indsats og drøfter visioner og pejlemærkerne for indsatsen fremover. Nationale og internationale eksperter holder oplæg i aktiv dialog med deltagerne, ligesom konferencen indeholder sessioner, hvor man går i dybden med enkelte indsatsområder.