23948sdkhjf

Sønderborg får ny sundhedspolitik

Med den nye politik lægger kommunen op til, at det er et fælles ansvar, at man får en sund og trivselsfyldt kommune.
Sønderborg Kommune skal have en ny sundhedspolitik for perioden 2016-2018.

Temaet for politikken er ”Sund kommune – Fælles ansvar”. Med fælles ansvar forstås, at en sund kommune kun opnås i fællesskab mellem borgere, kommune og det øvrige samfund. Sønderborg Kommune skal være med til at give borgerne de bedste muligheder og forudsætninger for at leve et sundt liv, men borgerne har også et ansvar for at tage aktive valg for det sunde liv.

Udkastet til politikken er sendt i høring hos bl.a. kommunes borgere, foreninger, udvalg og råd og kommunen er vært for et borgermøde i Sundhedscentret d. 22. september.

”Med den nye politik lægger vi op til, at det er et fælles ansvar, at vi får en sund og trivselsfyldt kommune, og derfor håber vi, at vi får rigtig mange høringssvar og fremmødte til borgermødet. På den måde kommer vores sundhedspolitik til at afspejle de borgere, den er skabt for,” siger Helge Larsen, formand for kommunens sundhedsudvalg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079