Danskerne skal stille flere spørgsmål om deres medicin
Fra i dag rulles kampagne ud på apoteker over hele landet.
Det er TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står bag kampagnen.
Forberedelse
En undersøgelse af patientoplevelser viser, at næsten hver fjerde (24 %) indlagte oplever at komme hjem fra sygehuset og have spørgsmål eller bekymringer, de ikke fik talt med sundhedspersonalet om.
Ved at sidde hjemme med spørgeguiden og få inspiration fra spørgsmål andre har fundet værdifulde at stille kan patienter og pårørende i forvejen tænke over hvilke spørgsmål om sin medicin og behandling, man selv gerne vil have svar på. Og et godt spørgsmål kan vende uvidenhed til viden.
"Vi ved at en del patienter holder sig tilbage fra at stille spørgsmål fordi de ikke vil tage det travle personales tid. Omvendt er det langt mere hensigtsmæssigt for alle parter, at bruge tiden på det, der er vigtigst for den enkelte. Men det kræver forberedelse at vide hvad der er særlig vigtigt for en at få talt om. Hvis der er noget, man undrer sig over eller er bekymret for, giver det større tryghed at få svar på sine spørgsmål. Det er ofte også i fællesskab med patienten, at personalet kan finde frem til den rigtige behandling," forklarer Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Kampagnen er en del af initiativet Hej Sundhedsvæsen.