Selveje Danmark: Husk mangfoldigheden
Ønsker man, at borgerne har reelle valgmuligheder, er det helt afgørende, at midlerne målrettes aktørerne på området og ikke blot kommunerne, lyder det fra branchedirektør.
Når der gennem finansloven sættes fokus på blandt andet demens og socialt udsatte er det afgørende, at den indsats også understøttes i de ikke-offentlige tilbud – i den store gruppe af selvejende non-profit organisationer, der i dag løfter ca. 20 procent af opgaverne, siger Jon Krog, branchedirektør i Selveje Danmark.
”Vi har tidligere set, hvordan en styrkelse af blandt andet ældreområdet er blevet givet alene via kommunerne. Det betyder, at man understøtter en gradvis kommunalisering af vores velfærd fremfor mangfoldighed. Ønsker man, at borgerne har reelle valgmuligheder, er det derfor helt afgørende, at midlerne målrettes aktørerne på området og ikke blot kommunerne,” udtaler han.
Selveje Danmark vil derfor anbefale regeringen at inddrage de selvejende organisationer i forbindelse med drøftelsen af, hvordan regeringens ambition på såvel demensområdet som det sociale område kommer til at understøtte både kvalitet og reelle valgmuligheder.