23948sdkhjf

Regioner: Farlige bakterier skal stoppes før hospitalet

Selvom lægerne holder mere igen med at udskrive antibiotika, så vokser problemet med resistente bakterier.
Hvis man vil det voksende problem med multiresistente bakterier til livs, er det ikke nok at gøre en indsats på landets hospitaler. Bakterieudviklingen udenfor hospitalsgangene er nemlig afgørende for at stoppe smittefaren.

Det mener Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner.

"Vi må indse, at trafikken på tværs af landegrænser gør bakteriesituationen mere kompleks. Multiresistente bakterier er resultatet af et globaliseret samfund, og der er derfor brug for en national handlingsplan for at få kontrol over smittefaren," siger han.

Antallet af patienter, der er blevet smittet med resistente bakterier, er seksdoblet siden 2012. Fra 2013 til 2014 blev antallet af patienter med de endnu mere faretruende resistente CPE-bakterier fordoblet.

De fleste multiresistente bakterier blev i 2014 for første gang fundet hos patienter, der ikke havde været ude at rejse.

Ifølge eksperter skal udbredelsen af farlige bakterier bremses med øget hygiejne på sygehusene og en mere tilbageholdende brug af antibiotika.

"Vi tager de resistente bakterier meget alvorligt. Behandlingen er meget ressourcekrævende, blandt andet fordi patienterne skal isoleres. Myndighederne må gå sammen om en handlingsplan, der begrænser bakterierne, før de smitter patienterne på hospitalerne," siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

De praktiserende læger påpeger, at deres udskrivning af antibiotika ikke er steget siden 2011.

"De skærpede retningslinjer for brug af antibiotika fra både Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin har tilsyneladende virket," siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen.

Men han erkender også, at det voksende antal infektioner med multiresistente bakterier på danske hospitaler viser behovet for at fortsætte kampen mod de resistente bakterier både på sygehuse og i almen praksis.

"Det er stærkt foruroligende. På hospitalerne er der blandt andet behov for en stor hygiejneindsats og for at få nedbragt antallet af infektioner," siger Michael Dupont.

Han peger på Herlev Hospital som et eksempel på, hvordan man siden 2010 har arbejdet målrettet på at bringe forbruget af antibiotika ned.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109