Behandlingen skal spille sammen med hverdagslivet
Nyt studie viser, at hverdagslivet har afgørende betydning for om multisyge patienter magter at følge behandlings- og forebyggelsestilbud.
Foto: Niels Aage Skovbo
Af Lotte Brochmann
Lisbeth Ørtenblad, forsker ved CFK, Region Midtjylland vurderer på den baggrund, at patienternes hverdagsliv har væsentlig betydning for, hvordan samarbejdet med sundhedsvæsenet foregår.
"Behandlingen udfordres konstant af hverdagslivet. Multisyge patienters behandlingsforløb er ofte vældig komplekst og det kan være en stor udfordring at passe lægeaftaler, ambulatoriebesøg, træning og medicin, når man har flere behandlingskrævende sygdomme. Patienterne forsøger at navigere i kløften mellem, hvad de har resurser til og de mange behandlingskrav. Det er en svær opgave og hverdagslivet spiller ofte en væsentlig rolle for, hvordan de vælger tilbud i sundhedsvæsenet til og fra. Derfor er det vigtigt, at patienterne inddrages meget konkret i planlægning af behandling og pleje, så man kan tage højde for deres prioriteringer i hverdagen," siger Lisbeth Ørtenblad.
Bedre patientinddragelse
Multisygdom forekommer oftere blandt kortuddannede mennesker end blandt højtuddannede, og uligheden forstærkes, jo flere sygdomme man har. Undersøgelsen tager derfor afsæt i den sociale skævhed og fokuserer på kortuddannede.
"Formålet er at kunne pege på tiltag, der kan mindske uligheden i det behandlende sundhedsvæsen, og bidrage til at alle patienter får det optimale udbytte af behandlingen. Bedre patientinddragelse er en oplagt løsning, fordi det er vejen til at få bragt patientens egne prioriteringer, resurser og funktionsevne i spil, så man kan planlægge et realistisk behandlingsforløb," siger Alexandra Jønsson, forsker fra Danske Patienters Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Undersøgelsen er finansieret af Sundhedsstyrelsens ulighedspulje, og de første resultater er publiceret i ’Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund’, 2015.
Ifølge den nyeste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), oplever over 40 procent af de indlagte patienter, at de og deres pårørende kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at deltage i beslutninger om behandling.
35 procent af danskerne mellem 25 og 79 år lider af to eller flere sygdomme.
Forekomsten af multisygdom er steget fra 30 til 35 procent fra 2006 til 2013.
50 procent af mennesker med multisygdom har en kort uddannelse, mens kun 28 procent har en lang uddannelse.
Deltagerne i studiet er rekrutteret fra Silkeborg-området og Hovedstadsregionen.
Kilder: Region Midtjyllands sundhedsprofil 2013 og LUP 2014.
35 procent af danskerne mellem 25 og 79 år lider af to eller flere sygdomme.
Forekomsten af multisygdom er steget fra 30 til 35 procent fra 2006 til 2013.
50 procent af mennesker med multisygdom har en kort uddannelse, mens kun 28 procent har en lang uddannelse.
Deltagerne i studiet er rekrutteret fra Silkeborg-området og Hovedstadsregionen.
Kilder: Region Midtjyllands sundhedsprofil 2013 og LUP 2014.