23948sdkhjf

Prestigefuld pris til gigtforsker

Søren Jacobsen står bag en række banebrydende resultater inden for det reumatologiske felt.
Dronning Ingrids Forskerpris går i år til professor, dr.med. Søren Jacobsen, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet.

”Søren Jacobsen er i en klasse for sig, og han modtager prisen som hæder for en målrettet og aktiv indsats inden for dansk gigtforskning, der fremmer mulighederne for at behandle og forebygge gigtsygdomme. Dertil kommer hans store frivillige indsats som mangeårigt medlem af Gigtforeningens bestyrelse og som formand for Gigtforeningens forskningsråd", udtaler Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

Nuværende formand for Gigtforeningens forskningsråd, professor, dr.med. Mikkel Østergaard, Københavns Center for Artritforskning, Rigshospitalet, Glostrup, begrunder blandt andet overrækkelsen med følgende:

”Søren Jacobsens CV spænder vidt. Det vidner om en imponerende international forskningsindsats med over 160 publicerede artikler, ligesom han står bag en række banebrydende resultater inden for det reumatologiske felt. Han er aktivt medlem af en lang række nationale og internationale komiteer og råd og er – blandt meget andet – en engageret og højt skattet støtte for det danske netværk for lupus-patienter.”

Prisen blev overrak af Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforeningens protektor, i forbindelse med Den Internationale Gigtdag.

Dronning Ingrids Forskerpris uddeles hvert år i forbindelse med Den Internationale Gigtdag den 12. oktober til en markant profil inden for dansk gigtforskning. Forskerprisen blev indstiftet i 1978 for at markere, at Dronning Ingrid havde været protektor for Gigtforeningen i 25 år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078