23948sdkhjf

Plejecentre til fællessang og fødselsdag i Boxen

Herning Kommune har arrangeret VIP-pladser til flere hundrede borgere fra kommunens plejecentre og aktivitetscentre.
Når Birthe Kjær, Stig Rossen og Jørgen de Mylius søndag den 25. oktober byder på "Syng med i Boxen" vil beboere fra Herning Kommunes plejecentre og aktivitetscentre sidde med ved de allerforreste borde.

Som en del af festlighederne i forbindelse med Jyske Bank Boxens fem års fødselsdag har kommunen nemlig arrangeret, at der er helt særlige VIP-pladser til plejehjemsbeboerne.

"Allerede da planlægningen af fødselsdagen gik i gang, havde vi et møde med MCH ude i Boxen, hvor vi så på muligheden for at lave et særligt arrangementet for kommunens ældre borgere," fortæller Elin Mogensen, områdechef i Sundhed og Ældre i Herning Kommune.

Kommunen har udbudt billetter til festen på alle plejecentre og aktivitetscentre, og det tilbud har 900 taget imod.

Plejecentre i hele kommunen

Det er kun plejecenterbeboerne og daghjemsbrugere, der får de særlige VIP-pladser, og det er blevet udnyttet på plejecentre i hele kommunen.

"Vi har 10-11 beboere her fra Sunds, der skal en tur i Boxen, hver især med en frivillig eller pårørende, som de sidder sammen med. De er rigtig glade for det og giver udtryk for, at det bliver meget spændende. Alene det at komme til et arrangement i Boxen ser de meget frem til," fortæller Gitte Pilgaard Houensgaard, leder af plejecentret Søglimt i Sunds.

Fødselsdagsfesten i Jyske Bank Boxen er støttet økonomisk af Herning Kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062