Færre ældre med demens får antipsykotika
Siden 2004 er andelen af ældre med demens i behandling med antipsykotisk medicin faldet støt.
Foto: Colourbox
Af Lotte Brochmann
Omkring år 2000 fik næsten hver tredje ældre med en demensdiagnose i Danmark antipsykotisk medicin. Behandlingen er dog ikke ufarlig. Derfor indskærpede Sundhedsstyrelsen i 2004 og 2008 over for landets læger at udvise stor forsigtighed ved behandling med antipsykotisk medicin til ældre med demens.
I årene 2000-2012 er andelen af ældre med en demensdiagnose i Danmark, der behandles med antipsykotiske lægemidler, faldet fra ca. 31 til 20 pct. Til sammenligning fik kun 2,8 pct. af ældre uden demens ordineret antipsykotiske lægemidler i 2012.
"Mennesker med demens er ekstra sårbare over for antipsykotisk medicin, og det er vist, at behandlingen er forbundet med øget dødelighed, blodpropper, gangproblemer og sløvhed. Selvom brugen af antipsykotisk medicin er faldende, kan vi også se, at de demente, som fortsat var i antipsykotisk behandling i 2012, får behandling i længere tid. Men det kan meget vel være, at det er patienter, der netop har brug for denne type behandling", siger Ane Nørgaard Christensen, der som ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens har undersøgt ældre dementes medicinforbrug.
Forebyggelse af adfærdsforstyrrelser
Inden lægen udskriver antipsykotisk medicin, er det vigtigt, at andre behandlingsmuligheder er forsøgt, fortæller Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
"Det er vigtigt, at man undersøger og behandler personen med demens for andre sygdomme, som kan forværre eller være den direkte årsag til adfærdsforstyrrelser. Det kan fx være smerter, urinvejsinfektion, dehydrering, forstoppelse og fejlernæring, som personen kan have svært ved at give udtryk for netop pga. af sin demenssygdom. Man bør også være opmærksom, om personen er mere plaget af sine symptomer i bestemte situationer. Personcentreret omsorg, simple tilpasninger af omgivelserne, vejledning af pårørende og det sociale samspil med fx plejepersonale kan gøre en stor forskel. Når der i helt særlige tilfælde er behov for antipsykotisk behandling, skal behandlingen være så kort som mulig og følge Sundhedsstyrelsens vejledninger. Er der behov for behandling i mere end en uge, er det vigtigt, at behandlingen varetages af eller sker i samarbejde med en speciallæge i psykiatri", pointerer hun.
Stigning i forbrug af antidepressiv medicin
I perioden 2000-2012 er der samtidig sket en forskydning i behandlingsmønstret, således at andelen af ældre med demens, der får ordineret lægemidler mod depression, er steget fra omkring 43 til 54 pct.
"Vi har ikke nogen sikker forklaring på stigningen i forbruget af antidepressiv medicin, men antidepressive lægemidler kan i nogle tilfælde bruges i stedet for antipsykotisk medicin - fx til behandling af urolig adfærd og agitation. Der er dog stadig brug for mere forskning i mulighederne for at reducere medicinforbruget hos ældre med demens samt forebygge indlæggelser", siger ph.d.-studerende Ane Nørgaard Christensen fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Det vides ikke, om forskydningen i behandlingsmønsteret har påvirket dødelighed eller livskvalitet blandt patienterne.