23948sdkhjf

Ny indgang til hjemmeplejen i Sønderborg

Borgerne skal opleve, at hjemmeplejen er let tilgængelig, og derfor bliver der nu oprettet ét hovednummer og én mailadresse til hjemmeplejen.
I Sønderborg Kommune indfører man fra på mandag en ny og nem indgang til hjemmeplejen.

Den kommunale hjemmepleje i Sønderborg er opdelt i fire distrikter. Det er ganske praktisk i forhold til at tilrettelægge arbejdet i mindre grupper tæt på borgerne, fortæller kommunen, men det er ikke så praktisk, når man som ny bruger af hjemmeplejen eller pårørende til nye eller kommende brugere skal i kontakt med hjemmeplejen. Derfor er der nu oprettet et hovednummer til hjemmeplejen.

"Det skal være nemt at finde os og få fat i os, og det sørger vi nu for. Fra og med 19. oktober er der ét telefonnummer, som besvares alle hverdage kl. 8-15, og der er én mailadresse, som også svarer hurtigt, senest førstkommende arbejdsdag. Vi ønsker, at borgerne skal opleve, at hjemmeplejen er let tilgængelig, og det mener jeg, vi med denne opgradering lever op til," siger formand for seniorudvalget i Sønderborg Kommune, Preben Storm.

Sideløbende med disse tiltag er kommunens folder om hjemmeplejens arbejde og tilbud opdateret med medarbejdere i de nuværende uniformer og med de nye kontakt-informationer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094