SIF Gruppen bliver forhandler af smartgulve
Både SIF Gruppen og finske MariCare ser store muligheder i den nye aftale, da man i fælleskab i langt højere grad kan imødekomme behovet hos fremtidens plejecentre.
Forhandleraftalen blev underskrevet i sidste uge af adm. direktør, Göran Sundholm fra MariCare og Salgs- og Udviklingschef Lars Mejlby fra SIF Gruppen. SIF Gruppens teknikerteam var i samme uge på kursus på MariCares hovedkontor i Vantaa i Finland.
"SIF Gruppen og MariCares gode samarbejde opstod i forbindelse med opførelsen af Plejecenter Skovhuset i Hillerød, hvor SIF Gruppen leverede og installerede Plejecentrets intelligente kaldeanlæg. Både SIF Gruppen og MariCare ser store muligheder i den indgåede aftale, da vi i fælleskab i langt højere grad kan imødekomme behovet hos fremtidens plejecentre," fortæller SIF Gruppen.