Knas med knoglerne koster kommuner kassen
Knoglesundhed koster i dag Danmark milliarder af kroner hvert år - tidlig opsporing og forebyggelse kan spare kommuerne for mange penge. Men det kræver politiske tiltag, siger Osteoporoseforeningen.
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Det mener landsformand for Osteoporoseforeningen – Landsforeningen mod Knogleskørhed, Ulla Knappe:
”Vi ved, at hvert andet brud, som skyldes knogleskørhed, kan undgås, hvis man er i behandling. I dag koster sygdommen og behandling og følgevirkninger af de brud, der følger med, 11,6 milliarder, så det er åbenlyst, at der er mange pege at spare,” siger Ulla Knappe.
Den øgede opsporing kunne blandt andet ske gennem systematisk tilbud om knogleskanning af patienter over en vis alder, der behandles for lavenergibrud på hospitalerne og gennem en proaktiv indsats i forhold til afdækning af patienter med risikofaktorer for knogleskørhed i kommunerne og hos den praktiserende læge.
Hvis der ikke mobiliseres politisk vilje til at fokusere på forebyggelse og behandling, vil tallet stige drastisk i løbet af de kommende 25 år, hvor der gradvist bliver 50 procent flere danskere over 65 i forhold til i dag.
De tal kommer frem i forbindelse med International Osteoporosedag - idag den 20. oktober - og er dermed startskuddet for et øget fokus på knogleskørhed i flere end 90 lande verden over.
I Danmark har 550.000 mænd og kvinder med knogleskørhed ifølge WHO. Tallet er bekræftet af Sundhedsstyrelsen. I 2040, hvor der vil være en halv gang så mange danskere over 65 år i forhold til i dag (1,5 million mod 1 million i dag), vil tallet selvsagt være større. Og dermed også de samfundsmæssige omkostninger forbundet med behandling og følgevirkninger af brud, der kan udvikle sig til at være invaliderende, hvis der ikke sættes ind med opsporing og behandling.
”Selvom knogleskørhed er en af de otte folkesygdomme, lever mange med den uden at vide det. Kun ca. 25 procent er diagnosticeret og i en knogletabsforebyggende behandling. Det betyder, at der alene i Danmark hvert år behandles mindst 35.000 knoglebrud som direkte konsekvens af knogleskørhed”, siger Ula Knappe.
Den manglende opsporing og behandling betyder, at knogleskørhed i dag koster de danske skatteydere 11,6 milliarder kroner. Heraf betaler kommunerne 57 procent af regningen.
Hvis flere blev diagnosticeret, så de kunne få hjælp til at føre en knoglevenlig livsstil og sat i knogletabsforebyggende behandling, ville samfundet spare milliarder til behandling af brud og følgevirkninger af brud, da medicinsk behandling af knogleskørhed nedsætter risikoen for at brække knoglerne med 50 procent.
Tallene er beregnet for Osteoporoseforeningen af professor og overlæge Peter Vestergaard fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital og cand. scient Ph.D. Louise Hansen fra Danish Centre for Healthcare Improvements ved Aalborg Universitet.
Osteoporoseforeningen mødes den 3. november med Folketingets Sundhedsudvalg, hvor en række konkrete forslag til forebyggende og opsporende tiltag vil blive forelagt og diskuteret.
FAKTA OM KNOGLESKØRHED
Ifølge WHO har 550.000 danskere knogleskørhed (osteoporose). Sygdommen har været klassificeret som folkesygdom siden 2002. Kun ca. 130.000 er diagnosticeret og i forebyggende behandling.
Har man knogleskørhed, har man nedsat knoglemasse, og ens knogler brækker derfor lettere end andres. Ubehandlet knogleskørhed øger markant risikoen for brud på fx rygrad, underarm, håndled, lårben og hofte.
Næsten hver 3. kvinde og hver 6-8. Mand, der i dag er fyldt 50 år, vil på et tidspunkt blive ramt af mindst ét knoglebrud som følge af knogleskørhed. Mange får flere brud, der – afhængigt af type og antal – kan få fatale følger for den enkeltes livskvalitet og muligheder for at klare sig uden hjælp.
Hvert år behandles mindst 35.000 brud pga. knogleskørhed i Danmark.
Hvert andet brud, der rammer et mennesker over 50 år, skyldes knogleskørhed.
Halvdelen af samtlige brud pga. knogleskørhed ville kunne undgås med den rette forebyggende indsats. Man kan selv gøre meget for at undgå eller udsætte sygdommen, og selv når man har den, kan man gøre meget for at bevare den knoglemasse, man har tilbage. Vitamin D, kalk, kost, medicin mod knogleskørhed og ikke mindst motion er de væsentligste elementer for opbygningen af sunde og stærke knogler.
Nogle mennesker har større risiko for at få knogleskørhed end andre. Halvdelen af alle, der har sygdommen har arvet den fra deres forældre eller bedsteforældre, men også faktorer som rygning,