23948sdkhjf

Politikerne svigter deres ansvar

"Dagpengesystemet skal være attraktivt for alle, ellers risikerer vi at nyuddannede sparer A-kassen væk," siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
"Med den nye dagpengeaftale svigter politikerne sit ansvar, når de sender en stor del af regningen til de nyuddannede. Konsekvensen vil være, at dimittender mister motivationen for at forsikre sig mod ledighed. Og det er dybt problematisk for hele dagpengesystemets fremtid".
Sådan siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, som reaktion på den nye dagpengeaftale.

”Det kan få langsigtede konsekvenser for dagpengesystemets holdbarhed, at politikerne med den nye dagpengeaftale vælger at bede de nyuddannede om at betale en så stor del af regningen. Vi risikerer, at de nyuddannede mister motivationen for at melde sig ind i en a-kasse, fordi dagpengesystemet ikke er mere attraktivt end kontanthjælpssystemet. Mister vi de nyuddannede, vil det svække hele systemet på lang sigt.”

”Vi ved, at når man står overfor at skulle træde ud på arbejdsmarkedet som nyuddannet sygeplejerske, er man mere tilbøjelig til at melde sig ind i en a-kasse og sikre sig selv end senere i livet. Og netop sygeplejerskerne er med deres lave ledighed på arbejdsmarkedet, nærmest er en ren overskudsforretning for dagpengesystemet..."

"Politikerne svigter deres ansvar, når de ikke sørger for, at holde dagpengesystemet attraktivt for alle,” pointerer Grete Christensen, der allerede tidligere på ugen understregede, at smertegrænsen var nået med Dagpengekommissionens anbefaling med en dimittendsats på 78 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078