23948sdkhjf

Digital Post-rejsehold rykker ud på plejecentre

Odense Kommune nomineret til Årets digitale initiativ.
Teknik og lovgivning er ikke tilstrækkeligt til at gøre kommunikation med det offentlige digital, mener man i Odense. Derfor tog kommunen en række initiativer til at støtte borgerne i overgangen til Digital Post. Et af de initiativer er nu nomineret til pris Årets digitale initiativ af Digitaliseringsstyrelsen.

I juni sidste år etablerede Borgerservice og Odense Kommunes e2015-projekt et Digital Post-rejsehold.

"Vi var nervøse for, at beboere på plejecentre og bosteder meget let kunne blive overset i overgangen til obligatorisk Digital Post. Derfor tilbød vi samtlige plejecentre og bosteder i kommunen at komme på besøg. Vi var klar med information til både beboere, pårørende og medarbejdere," fortæller Lene Djurhuus, afsnitsleder i Borgerservice i Odense Kommune.

I alt tog 39 plejecentre og bosteder tog imod tilbuddet, der blev tilpasset det enkelte sted.

"Vi var klar til at udstede NemID og hjælpe beboerne i gang med Digital Post. Vi kunne også hjælpe med at give en pårørende læseadgang til beboerens Digitale Postkasse. Undervejs hjalp vi også en hel del med at blive fritaget for Digital Post," fortæller Lene Djurhuus.

Årets digitale initiativ modtager foruden æren et gavekort på 10.000 kr. Det skal bruges på et kursus eller en oplægsholder efter eget valg.

Med prisen ønsker Digitaliseringsstyrelsen at hylde initiativer, der har været med til at fremme den digitale kommunikation mellem borgere og det offentlige. Odense Kommunes initiativ til at besøge samtlige plejecentre og bosteder med et Digital Post-rejsehold er et af ti nominerede initiativer.
Kåringen foregår den 19. november i København. Finansminister Claus Hjort Frederiksen, der er ressortminister for digitalisering, vil være blandt prisoverrækkerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095