23948sdkhjf

Stigende forskningsaktivitet på ældreområdet

240 mennesker fik indsigt i nyeste forskning, da den 2. nationale konference om Aldring og Samfund løb af stablen i denne uge.
I denne uge inviterede Dansk Gerontologisk Selskab til den 2. nationale konference om Aldring og Samfund.

Konferencen fandt sted i Middelfart, hvor 240 mennesker fik indsigt i den nyeste forskning. Konferencen havde i år fokus på, hvordan nye aktører inviteres til at deltage i at udvikle og levere velfærd til syge og svækkede ældre. Og ideer og temaer som samskabelse, co-production, co-creation, inddragelse af civilsamfundet og private aktører og bruger- og pårørendeinddragelse blev behandlet på konferencen.

"På den ene side skaber ”samskabelsen” innovative muligheder og kvaliteteter, når stadigt flere bliver aktive deltagere også i denne del af samfundets praksis. Men på den anden side produceres en lang række udfordringer, som bl.a. handler om uklare rammer for, hvor ansvaret er placeret. Konferencen vidnede samtidig om en stigende forskningsaktivitet på ældreområdet – ikke mindst fra nogle af de nye aktører i forskningsverdenen; professionshøjskolerne," lyder det fra arrangøren.

På konferencen blev Kirsten Avlund Gerontologiprisen uddelt for anden gang. Den gik i år til Ása Roin fra Færøerne. Ása Roin er ansat på Færøernes Universitet og har som den første forsket i livet som gammel på Færøerne, dets ældrepolitiske rammebetingelser og dominerende teoretiske forståelser af aldring. Hun har samtidig været en afgørende drivkraft i udviklingen af gerontologi-uddannelse på masterniveau på Færøerne, og er dermed lykkedes med det, som i SydDanmark har mødt større vanskeligheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078