23948sdkhjf

Kvalitetsinstitut roser patientsikkerheden på 1813

Et engageret og fagligt kompetent personale, flotte resultater på meget kort tid samt stort fokus på patientsikkerhed er nogle af de rosende vendinger, der står nævnt i nye rapporter fra IKAS.
Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden har haft besøg af et surveyteam fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), der i en prøvesurvey har vurderet kvalitetsarbejdet og herunder patientsikkerheden på Akuttelefonen

Et engageret og fagligt kompetent personale, flotte resultater på meget kort tid samt stort fokus på patientsikkerhed er nogle af de rosende vendinger, der står nævnt i nye rapporter fra IKAS.

Rapporten kommer på Region Hovedstadens egen opfordring, med ønske om en undersøgelse af Akuttelefonen 1813, der skal sikre, at der hele tiden bliver arbejdet med at øge kvaliteten i den service, borgerne får.

Det er første gang en Akuttelefon har gennemgået et akkrediteringsforløb, fortæller Region Hovedstaden, og Akuttelefonen 1813 opfylder alle standarder og får udover arbejdet med kvaliteten også ros for at have styr på dokumentationen og for at have en god holdånd på arbejdspladsen.

Det samlede Akutberedskab og regionens ambulanceleverandører får også ros. Rapporten fastslår, at Akutberedskabet har klare, fokuserede mål og strategier og består af engagerede og fagligt kompetente medarbejdere. Der lægges bl.a. vægt på, at regionen sammen med ambulanceleverandørerne har fælles retningslinjer, arbejdsgange og korpsånd.
Det eksterne survey foregik samtidig på 112 AMK-Vagtcentralen, akutlægebiler og ambulancer samt Akuttelefonen 1813.

"Patienternes tryghed er meget vigtig for os, og det glæder mig, at surveyerne har set, hvordan Akutberedskabet arbejder med patientsikkerheden i både den direkte kontakt med patienten og ved visitation af patienten ind i sundhedsvæsenet," siger vicedirektør på den præhospitale virksomhed Birgitte Degenkolv.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062