23948sdkhjf

Digital rehabilitering i Aalborg

Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning nomineret til pris for Årets Digitale Initiativ.
På Rehabiliteringscenter Aalborg i Mou tilbyder man ophold af 2-12 ugers varighed til kommunens borgere. På rehabiliteringscentret trænes borgeren for eksempel i selv at kunne tage bad, at klare den personlige hygiejne eller selv at lave mad. Og nu også i selv at klare alt ”det digitale” som eksempelvis digital post, offentlige hjemmesider eller at downloade lydbøger og musik.

"Vi møder borgerne i et uformelt miljø med mulighed for at afprøve digitale tilbud som eksempelvis spil, musik, facebook eller film på iPad og andre devices. Undervejs taler vi om digital post, og hvordan de klarer sig på nettet," fortæller Pia Therkildsen fra SeniorDigital.

Hun fortæller uddybende, at tanken er at vise dem oplevelser og aktiviteter online og samtidig vække deres interesse for digital selvbetjening og post. Og har borgeren behov for det, aftaler SeniorDigital et opfølgende besøg i trygge rammer i borgerens eget hjem.

Projektet ”Digital Rehabilitering" en del af kommunens tilbud SeniorDigital, som skal hjælpe ældre borgere med blandt andet digital post. Og det er nomineret til Digitaliseringsstyrelsens pris Årets Digitale Initiativ.

Der er i alt 10 nominerede til prisen. Aalborgs Ældre- og Handicapforvaltning er desuden nomineret for projektet ”PC-Hjælp til Ældre Borgere – Generationer mødes”.

Prisen uddeles den 19. november.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085