Hvordan siger man nej til at få skiftet batteriet?
Ældre kommer i et dilemma med ICD’en, når afslutningen på livet nærmer sig, viser nyt studie.
Foto: Colourbox
Af Lotte Brochmann
Ældre over 80 år oplever, at det er svært at sige nej til at få den udskiftet. For dem er ICD'en en livsforsikring. Derfor oplever de, at det vil være det samme som at opgive livet, hvis de siger nej til at få den skiftet. Det viser et kvalitativt studie fra forskere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der har interviewet 11 patienter over 80 år med ICD på afdeling for Hjertesygdomme.
Studiet viser, at disse ældre patienter har en forventning til de sundhedsprofessionelle om at blive behandlet aktivt. De vil ikke sætte de sundhedsprofessionelle i et dilemma ved at tage spørgsmål op om de-aktivering af ICD'en eller at undlade at få ICD'en skiftet. De betragter det som en kriminel handling og ubehageligt at tale om.
De ældre udtrykker stor taknemmelighed over at blive behandlet og betragter med stor tillid lægerne som autoriteter. De vante kontroller i pacemaker-klinikken, hvor ICD'ens batteriniveau testes, skaber stor tilfredshed og sikkerhed hos de ældre.
Åben dialog
Forskerne mener, det bør overvejes, hvordan læger og sygeplejersker kommunikerer med de ældre patienter om fordele og ulemper ved deres ICD behandling, når de bliver ældre. Det er vanskeligt at drøfte en behandlingsændring, når patienten nærmer sig livets afslutning og ikke oplever at have kendt til konkrete muligheder for at stoppe ICD behandling.
"En åben dialog med patienten og de pårørende kan hjælpe til at afdække, hvad patienten ved og forstår i forhold til ICD behandlingen. Herunder også, at det er i orden at takke nej til behandling," siger klinisk sygeplejespecialist Jette Rolf Svanholm.
På den måde kan afdækningen af behandlingsmuligheder ske i respekt for patienten og sikre, at beslutninger om den fortsatte behandling udspringer af et godt samarbejde mellem behandlere og patient.