Undersøgelse: Danskerne ønsker mere OPP-samarbejde
Epinion har på vegne af DI Service gennemført en undersøgelse af 1.220 danskeres holdninger til offentlig-privat samarbejde på serviceområdet, hvilke overvejende er positive.
Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet på vegne af DI Service. En undersøgelse af 1.220 danskeres holdninger til offentlig-privat samarbejde på serviceområdet.
Reaktionerne fra deltagerne er overvejende positive.
Næsten 60 pct. vurderer samtidig, at det er vigtigt at kunne vælge mellem offentlige og private leverandører af borgernær velfærdsservice, mens mindre end en fjerdedel ikke mener det er vigtigt.
"Selvom private leverandører i højere grad får lov til at byde ind på offentlige opgaver, så ligger der stadig et uforløst potentiale på området. Når man åbner op for, at private virksomheder også kan byde på offentlige opgaver, som eksempelvis ældrepleje, busdrift og rengøring, så sikrer man sig, at man får både den bedste og mest effektive service," forklarer branchedirektør i DI Service Mette Rose Skaksen.
Selvom prisen kan være afgørende, så skal man ifølge DI have fokus på både prisen og kvaliteten.
"Vi anbefaler klart, at kommunerne både fokuserer på kvalitet og pris, når de vælger leverandører af eksempelvis ældrepleje. Det kan også være med til at forebygge eventuelle konkurser," understreger Mette Rose Skaksen.