23948sdkhjf

60.000 kvadratmeter nyt sygehus for en milliard kroner

I dag indgår Nyt Hospital Herlev 15 entreprenørkontrakter - en vigtig milepæl, siger projektdirektøren
I dag indgår Nyt Hospital Herlev 15 entreprenørkontrakter med en samlet kontraktsum på knap en milliard kroner.

Det er et stort og komplekst byggeri som nu går i gang. Og når byggeriet af sygehuset er på sit højeste, vil der være over 500 håndværkere på pladsen.

Byggeri på sygehus i drift

Ikke alene foregår byggeriet i et bymiljø, men projektet skal også gennemføres samtidig med at Herlev Hospital er i fuld drift. Det stiller rigtig store krav til entreprenørerne.

”Med indgåelsen af kontrakterne har vi nået en vigtig milepæl. Forud ligger der en lang planlægningsproces hvor vi har inddraget både hospitalets medarbejder og patienter, for at sikre at vi med Nyt Hospital Herlev skaber rammerne for en patientbehandling af højeste kvalitet”, fortæller projekt-direktør Connie Barfod.

”Derfor er det en stor glæde, at vi nu står med 15 kompetente entreprenører, som er klar til at bygge det nye hospital”, tilføjer Connie Barfod, som glæder sig til at samarbejde med entreprenørerne.

81 prækvalificeret

Projektet var udbudt i fag- og storentrepriser for at sikre at mindre virksomheder også havde mulighed for at byde. Det meget omfattende udbudsmateriale indeholdt 3D-modeller, mere end 1.500 tegninger og lidt over 1.800 dokumenter.

Står færdigt i 2018

Hele udbuddet foregik digitalt via Byggeweb, hvor entreprenørerne havde adgang til udbudsmaterialet og det var også her de afleverede deres tilbud ved licitationen.

Nyt Hospital Herlev forventes at stå færdigt i 2018.

Listen over de entreprenører som indgår kontrakt med Nyt Hospital Herlev, vil være tilgængelig på NytHospitalHerlev.dk så snart kontrakterne er indgået i dag fredag.

Stor sygehusudbygning
Herlev Hospital udbygges med cirka 60.000 kvm – projektet kaldes Nyt Hospital Herlev.
Der bygges blandt andet et Kvinde-Barn-Center, et Akuthus, en ny Regional Steril-central og en udvidelse af hospitalets Servicebygning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094