23948sdkhjf

Nordjylland samarbejder om TeleCare Nord

Projekt for KOL-patienter nærmer sig afslutningen - konference onsdag.
I 2011 lød startskuddet til det telemedicinske storskalaprojekt for KOL-patienter, TeleCare Nord. Region Nordjylland, de nordjyske kommuner, de alment praktiserende læger og Aalborg Universitet har stået sammen om det største europæiske forsøg på at belyse effekterne af telemedicin.

Alle har stået sammen om at få projektet bedst muligt ud over rampenl, fortæller Region Nordjylland. Eksempelvis er ca. 2.700 sundhedsprofessionelle i de 11 nordjyske kommuner blevet uddannet i, hvordan telemedicin kan bidrage til et bedre liv med kronisk sygdom.

"TeleCare Nord har været et organisatorisk svendestykke i, hvordan man samarbejder på tværs af forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Vi har nogle fælles visioner for det sammenhængende sundhedsvæsen, og med projektet her har vi skabt fundamentet for et samlet Nordjylland, der samarbejder," siger Mogens Gade, formand for Kommunekontaktrådet i Nordjylland og borgmester i Jammerbugt Kommune.

Afslutningskonference

Resultaterne af TeleCare Nord bliver afsløret på en afslutningskonference i morgen onsdag.

"De erfaringer, der er gjort i TeleCare Nord, får afgørende indflydelse på den måde, vi kommer til at implementere telemedicin på i hele Danmark. Jeg ser frem til at se resultaterne af den store indsats fra alle de involverede. Der er ydet et enormt flot stykke arbejde," siger Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Resultaterne bliver efterspurgt nationalt, og de vil i høj grad blive brugt som fundament for, hvordan telemedicin kan bidrage til fremtidens sundhedsvæsen.

"Det skal vi være stolte af her i Nordjylland. Både de kommunale og regionale politikere har udvist politisk mod og vilje til at prioritere telemedicin i en tid med stramme budgetter," siger Ulla Astman.

Projektet bliver permament

Samarbejdet om TeleCare Nord kommer til at fortsætte efter projektets afslutning, da både kommuner og region har besluttet at gøre projektet permanent.

"Projektet taler ind i idéen om et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum. Derfor har det været naturligt for os at prioritere TeleCare Nord fremadrettet, og fortsætte med at tilbyde telemedicin til borgere med KOL," fortæller Mogens Gade.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094